Forudbestilling

Bestil forud, og vær sikker på at få fingrene i de nyeste produkter allerede på lanceringsdagen!

Bestil nu – modtag ved lancering

Uanset, om det er den nyeste iPhone, en PS5, et nyt spil eller noget helt fjerde, du gerne vil være sikker på at få fingrene i på udgivelsesdatoen, kan du med fordel lave en forudbestilling.

Det er efterhånden blevet en standard procedure for de fleste producenter og forhandlere at tilbyde forudbestilling på udvalgte produkter. Fordelen for dig er, at du ikke står i en lang kø forgæves, eller at du ikke skal vente flere måneder på næste oplag, fordi du ikke var hurtig nok i første omgang.

Du kan i ro og mag lave en forudbestilling hjemme fra sofaen, hvor du bestiller og betaler for den vare, du gerne vil forudbestille. Derefter kan du afhente eller få tilsendt den på lanceringsdatoen. Du behøver altså ikke at stå tidligt op for at få fingrene i den nye iPhone – du kan tage den helt med ro og alligevel være sikker på at være first mover.

Hvad kan jeg forudbestille?

Du kan efterhånden forudbestille de fleste varer inden for elektronikgenren, som forventes at blive udsolgt på kort tid. Det kan f.eks. være nye iPhones, smartphones, Apple watches, spil og spillekonsoller som PlayStation.

Også andre produktgrupper som tøj, interiør, bøger og produkter til børn kan forudbestilles, når der er tale om produkter, styles eller kollektioner, der forventes at være noget særligt eller kommer i begrænset antal.

Typisk er der tale om de fleste produkter, der er så populære, at de forventes at blive revet væk fra hylderne, så snart de udkommer – måske endda i et sådant omfang, at der vil være kø foran butikkerne eller online på lanceringsdatoen.

Forudbestil spil til PS4, PS5 og computer

Selvom du i dag kan forudbestille det meste, var det inden for spilverdenen, at forudbestilling i første omgang blev rigtig populært – og det er det stadig. Især spil til computer og senere konsoller; især PlayStation. Både opdateringer og nye udgivelser blev hurtigt populært at forudbestille, herunder f.eks. Fifa, Call of duty og Grand Theft Auto, som alle blev revet væk fra hylderne i de fysiske butikker, når der kom nye udgivelser i serierne.

For dedikerede gamere var det oplagt at forudbestille, så man kunne være blandt de første til at få fingre i og afprøve det nye spil ved udgivelse – og det gav helt sikkert også credit i vennegruppen at være den første til at invitere over på spilaften til det nye Fifa.

Få fingrene i Limited Editions

Én ting er almindelig forudbestilling af en vare; noget helt andet er at forudbestille for at få fat i en såkaldt Limited Edition. Det er blevet mere og mere almindeligt, at især spil, udkommer i Limited Editions, der fungerer som en ekstra udgave, der kun publiceres i et begrænset oplag.

Er du fan, samler eller bare gamer med stort G, er det altid et hit at få fingrene i Limited Editions – og det sikrer du ved at forudbestille (og gerne i så god tid som muligt).

Få besked om forudbestilling

Det er blevet så populært at forudbestille, at det ofte ikke længere er nok at holde lidt øje med, hvornår der åbnes op for forudbestilling af den nye iPhone eller anden populær elektronik. Der er rift om forudbestillingerne, og vil du nå at forudbestille, inden der bliver meldt udsolgt, er det om at være hurtig ved tasterne.

Hos mange forhandlere kan du heldigvis tilmelde dig info omkring tidspunkt for åbning for forudbestillinger. Det anbefaler vi, at du gør – for så er du sikker på at sidde klar ved tasterne, når det virkelig gælder.

Hvordan forudbestiller jeg?

Det er nemt at forudbestille. Du finder det produkt, du gerne vil købe. Her vil der være oplyst, at der er tale om en forudbestilling. Typisk lægger du varen i kurven som ved alle andre onlinehandler, og så betaler du efterfølgende ved kassen.

  • Find den ønskede vare
  • Læg den i kurven
  • Gå til kassen
  • Betal
  • Afvent mail omkring afsendelse

Hos nogle webshops skal du købe forudbestillinger særskilt. Det vil sige, at du ikke må putte andre varer i kurven samtidig. Læs eventuelt betingelserne forinden – eller lav forudbestillingen særskilt for en sikkerheds skyld.

Hvornår modtager jeg min forudbestilling?

Én af de store ulemper ved forudbestilling er, at du betaler for noget, som du ikke altid ved, hvornår du reelt modtager. I nogle tilfælde – især med f.eks. spil – er der længe i forvejen afsat en dato for udkommelse.

I andre tilfælde er datoen noget mere flyvsk, som f.eks. ved iPhones og spillekonsoller. Det skyldes, at producenterne ikke på forhånd ved, hvornår produktet er helt færdigudviklet. Derudover tager det lidt ekstra tid for denne type produkter at nå til Danmark.

Det vil sige, at hvis du bestiller en PS5, betaler du for den nu, og du er sikret at modtage den som én af de første i Danmark – men du ved ikke ved bestilling, hvor længe, der går, inden du får glæde af den.

Med elektronik betyder det ikke så meget. Du ved, at du får den nyeste konsol eller mobil i rækken, så snart den udkommer – og så betyder datoen ikke nær så meget.

Men er der i stedet tale om f.eks. tøj eller interiør, risikerer du at smide penge efter noget, hvorefter du finder noget andet, du hellere vil have.

Heldigvis gælder returretten også ved forudbestilling; typisk 14 dage fra modtagelse. Du kan dermed godt fortryde dit køb, inden du har modtaget det, hvis du finder et bedre alternativ i mellemtiden.